VIND: Project Life Core Kit Kiwi Edition

—– OPDATERING —- VINDEREN ER FUNDET —-

Vinderen er i denne omgang efter en meget spændende trækning fra en plastpost fyldt med ordre numrene. Vinderen er HELLE STEENSIG (Se foto med posen og vindernummeret på vores instagram side)
*** ** ** ** ** **

Nu har du IGEN chancen for at vinde det helt store core kit fra Project Life (Kiwi Edition)!

Vi har oprettet en lille konkurrence om 1 kasse fra Project Life (Core kit) fra serien Kiwi Edition. Vinderen får kvit og frit denne lækre æske med hele 616 dele tilsendt lige til adressen! 🙂

hobbyjunglen-project-life-core-kit-kiwi-edition

Her er hvordan du kan vinde dette lækre core kit:

1. Lav et køb hos Hobbyjunglen (Gå til Hobbyjunglen Online Butik/Shop her)
2. Skriv i checkout kommentar feltet: “Kiwi“

Vinderen afsløres på søndag d. 11 maj 2014 kl. 18:00

Held & Lykke
/Hobbyjunglen.dk

Konkurrence betingelser:

– Du kan deltage lige så mange gange du har lyst.
– Du SKAL skrive “Kiwi” i checkout kommentar feltet ved checkout (kassen).
– Varen kan ikke veksles til kontanter.
– Varen kan ikke byttes og er ikke dækket af vores alm. handelsbetingelser.
– Hobbyjunglen betaler for forsendelsen af præmien. (tracking nr. samt forsikring er inkl.).

Konkurrencen overholder undtagelsen i markedsføringslovens paragraf 11.

MobilePay Business hos Hobbyjunglen

Efter lang tid venten har Hobbyjunglen endelig fået “lov” til at benytte MobilePay – Det har længe været vidst at en del butikker allerede begyndte at anvende privat-versionen tilbage i foråret 2013, så har Hobbyjunglen valgt at vente.

Du kan nu betale med MobilePay ved checkout ved at vælge ‘Bankoverførsel eller MobilePay’ og Afhentning (se anvisningerne når du vælger dette punkt) 🙂

Vind en ‘Fiskars 3-i-een Rotating Corner Squeeze Punch’

Vind en ‘Fiskars 3-i-een Rotating Corner Squeeze Punch’ (der kan klippe runde hjørner i 3 forskellige størrelser).

Det eneste du skal gøre er, at skrive en kommentar på vores FACEBOOK SIDE om hvorfor netop du bør vinde denne punch?

Vinderen annonceres i vores community/blog mandag d. 21 april.

OPDATERING – VINDEREN ER FUNDET – SE BILLEDET NEDENFOR:

vinder-af-corner-punch

Stort tillykke til vinderen!! 🙂

Vi vil bede vinderen om at kontakte os og sende os en adresse på info@hobbyjunglen.dk

Hvad bliver det bedste alternativ til Silhouette Cameo & Scan’n’cut?

Vi får rigtigt mange henvendelser på Silhouette Cameo, og her på det sidste er der en del der har spurgt ind til Brother’s nye Scan’n’cut.

Silhouette America har som nogle nok ved, lavet en del restriktioner overfor hoved-leverandører i flere lande. Grunden til dette er ganske enkel, de har noget i gære, men vi får ikke at vide med hvilket. Er det en ny type, eller hvad er det? – Det kommer der ikke svar på foreløbigt. Men man ved med bestemthed at når en producent så småt begynder at drosle ned på at sende flere maskiner ud, og få alle dem der allerede er lavet solgt i lande hvor der stadig findes ‘rester’, så vil der med sikkerhed dukke nyt op.

De større lande forhandler dem stadig, og det gør de fordi at de stadig ligger inde med restpartier som de meget gerne vil af med. Vi ved at Silhouette tørken i Danmark har fået en række forhandlere til at hente deres maskiner fra f.eks Sverige, Frankrig og Tyskland. Grunden til at vi ikke gør det er fordi at det bliver for dyrt for kunderne.

Hobbyjunglen fokuserer i øjeblikket på en helt tredje type maskine på stammen, og i disse måneder er vi i forhandlinger med hovedproducenten. Det er nemlig således kommet frem at nogle forhandlere i Danmark bevidst har forsøgt at få Hobbyjunglen ud af spillet hos Silhouette America. Det betyder ikke så meget, da vi allerede solgte dem til den laveste pris og dårligt nok tjente noget på dem.

Scan’n’cut er simpelthen for dyre for hobby segmentet når man spørger kunderne. Vi ved også at en Silhouette Cameo allerede var en rimelig stor investering for det marked vi har i Danmark. Det gode ved Brother’s Scan’n’cut er at de allerede har fastsat en minimums forhandler pris, så her undgår man en decideret priskrig og trods det at Hobbyjunglen har været rundt i landet og set på denne maskine, så står betingelserne fra leverandøren om hvor mange en forretning min. skal tage hjem ikke mål med hobby markedet. Efterspørgslen er stor, men når prisen nævnes falder 99.9% fra.

“..Vores fokus ligger et helt andet sted, nemlig at holde tingene så billige som overhovedet muligt.

Et lille sidespring ..

Hobbyverdenen i Danmark har ikke ændret sig synderligt. Det er stadigvæk de samme mennesker der står for de større events, og her er det ærgerligt at Hobbyjunglen bevidst holdes ude af det selskab. Der er ikke så mange der taler om det. Vi får dagligt henvendelser fra folk om dette, men vi vil gerne understrege at dette på ingen måde påvirker Hobbyjunglen. Vi kører efter et simpelt koncept: Holde tingene så billige som muligt, og undgå at låse os fast i et sårbart netværk.

Der er nogle forretninger der selv føler at ‘de har magten’ og lægger pres på arrangørerne om at de ikke vil deltage hvis Hobbyjunglen kommer med. At de føler sig truet er for os forståeligt nok på grund af vores lave priser og gode kvalitet, men helt at udelukke Hobbyjunglen kommer de aldrig til, det er jo kunden der i sidste ende bestemmer.

Sådan er konkurrence, og det er sundt nok for pris niveau’et . Mon ikke Hobbyjunglen har sit eget event i bedding?, det skal foråret vise 🙂

Skæremaskinerne er ikke længere reduceret til nogle få modeller fra nogle få fabrikanter, det er en verden der helt sikkert ved at den bedste og den billigste i sidste ende vil vinde. Og, hvis vi lige vender tilbage til det egentlig emne, så er Silhouette og Scan’n’cut langt fra de eneste produkter der findes derude.

Lad os se om prisen er god nok på den alternative maskine, – er den det, så vil vi helt sikkert køre den i stilling.

ScanNCut – Brother lancerer ny scan & skæremaskine

Den nye Brother ScanNCut er en unik blanding af en skæremaskine og en skanner. Den er designet til hjemme- og hobbybrug – til alle, der arbejder med udklip fra fotos, tegninger, skitser osv. Også professionelle designere holder af ScanNCut, fordi man kan skære mønstre og motiver ud i alle mulige materialer – fra papir til skind og plastik. Danmark er det første land i Europa, hvor ScanNCut nu præsenteres. Dette skriver Brother i en pressemeddelse .. og de skriver videre:

”Den største nyhed inden for klip siden saksen!”

Måske lidt voldsomme ord at bruge, men Brothers nye ScanNCut maskine er et slags missing link for alle, der klipper og klistrer, syr og broderer i hjemmet.

Brother ScanNCut er nemlig verdens første skæremaskine til hjemmebrug, der har indbygget skanner.

I praksis skal man blot lægge billeder, fotos, skitser og tegninger, man har fundet af motiver og designs, ind i skanneren, trykke på en knap – og så er billedet lagret digitalt.

Derefter kan man ved hjælp af Brother ScanNCut’s indbyggede LCD touch skærm udvælge den eller de dele af motivet, man vil have skåret ud, tryk igen på en knap – og ScanNCut skærer motivet ud mere præcist, end man selv kan gøre med en saks. Skåret ud i papir, pap, stof eller plastik.

Kører helt uden pc

Den nye Brother ScanNCut kører helt selvstændigt, Det er ikke nødvendigt at have en pc ved siden af.

ScanNCut fungerer som digitalt lager for sine udklip og tilbyder et væld af rammer, mønstre, skrifter – ja selv avancerede design – som man kan krydre og forbedre sine udklip med. Brother ScanNCut har Danmarks-premiere lige nu. Forud for den har Brother vist den nye maskine til en række både hobbyfolk og professionelle:

”ScanNCut har fået en fantastisk modtagelse overalt. Selvom nyheden er primært beregnet til hobby- og hjemmebrug, har flere professionelle designere fra modefirmaer sagt til os, at ScanNCut er lige præcis den maskine, de har stået og manglet,” forklarer Irene Jepsen, account manager fra Brother Sewing Machines Europe.

De professionelle designere fremhæver bl.a, at ScanNCut kan skære motiver ud i mange forskellige materialer – heriblandt vinyl, læder, cellofan, papir, pap og træ-finer, Desuden er skanneren i ScanNCut meget præcis med sin opløsning på 300 punkter pr. tomme.

ScanNCut leveres i to modeller – Brother CM600 og CM840. Begge maskiner leveres med et omfattende tilbehør, som kan være til stor glæde for både hobbyfolk og professionelle.

Pris og levering Brothers nye ScanNCut maskine vil være til salg hos landets Brother symaskine forhandlere fra 3. marts 2014.

Den typiske udsalgspris vil være 3.895,- kr. inkl. moms for CM600 og 4.695,- kr. for CM840

Hobbyjunglen er blandt de hobbybutikker der kan skaffe denne maskine + tilbehør. Skriv, eller ring hvis du er interesseret i denne maskine.

Du kan se mange flere video’er om emnet her: Brother Crafter på Youtube

scanncut-logo

 

VIND! – Project Life Core Kit – Aqua Edition

OPDATERING! VI HAR FUNDET VINDERNE!

Der var dælme mange lodder i spanden – Den der havde flest havde 38 styk og den laveste havde 1. Vi har trukket de 2 vindere og det er med stor glæde at vi kan annoncere at:

Lotte C, og Anne M er vinderne denne gang! – Stort tillykke – Vinderne får direkte besked! 🙂
______________________________________________________________________________________

Nu har du chancen for at vinde det helt store core kit fra Project Life (Aqua Edition)!

project-life-aqua-hobbyjunglenVi har oprettet en lille konkurrence om 2 kasser fra Project Life (Core kit) fra serien Aqua Edition. Vinderen får kvit og frit denne lækre æske med hele 616 dele tilsendt lige til adressen! 🙂

Her er hvordan du kan vinde dette lækre core kit:

1. Lav et køb på over 50 kr. (eksl. forsendelse)
2. Skriv i checkout kommentar feltet: “Jeg vil vinde Aqua core kit

Vi trækker så lod blandt de kunder der har handlet for over 50 kr, og skrevet ovenstående sætning i kommentar feltet som du finder når du checker ud af shoppen (når du laver en handel).

Vinderen trækkes på næste fredag d. 28 februar kl. 18:00

Held & Lykke

/Hobbyjunglen.dk

Konkurrence betingelser:

– Du kan deltage lige så mange gange du har lyst til (for hver 50 kr i dit køb giver vi dig 1 stk. lod.)
– Købet skal være på min. 50 kroner ekslusiv forsendelse (dvs. købspris uden forsendelses omkostning).
– Du SKAL skrive “Jeg vil vinde Aqua core kit” i checkout kommentar feltet for at komme i betragtning.

– Varen kan ikke veksles til kontanter.
– Varen kan ikke byttes og er ikke dækket af vores alm. handelsbetingelser.
– Hobbyjunglen betaler for forsendelsen af præmien. (tracking nr. samt forsikring er inkl.).

Konkurrencen overholder undtagelsen i markedsføringslovens paragraf 11.

Inge: TUTORIAL – Pynt fra Haven

I ens have, parker, grøfter, skove … ja hvor som helst, der findes det smukkeste pynt man kan bruge til scrapbooking, kort og andre projekter, det er bare at åbne øjnene og lade fantasien styre dig 🙂

I vores have, er der et træ, hvis blade er nærmest ildrøde når de er våde og solen skinner på dem, de er så smukke, og en efterårsdag sidste år, 2013, regnede og blæste det samtidig med solen også skinnede, bladene faldt af træet, jeg skyndte mig ud og tog en del af dem med ind, de var våde og friske, så hvad kunne jeg gøre for at bevare dem ?

Jeg lagde dem i pres i en telefonbog, og der har de så ligget lige siden, indtil i dag, for ideen til hvordan de kunne bevares og bruges i scrapbooking sammenhæng uden bladet og ens andet papir og pynt blev ødelagt, nemlig laminering 😀
Men, jeg var ikke sikker på om de kunne køres igennem lamineringsmaskinen, om de ville gå i stykker og briste, om det overhovedet ville virke, så det skulle jo komme an på en prøve, og nu var tiden inde til det.

SÅ det blev der en lille tutorial ud af, håber i vil lade jer inspirere af min ide og udvikle den til jeres egne behov 😀

Vindere af vores 2 x 100 kroner konkurrence

Som vi skrev tidligere i sidste uge, så lovede vi at trække 2 vindere som hver især vil få tilsendt en rabatkupon pålydende kr. 100.-

Takket være dette snilde tilfældige trækningssted ‘Random name picker‘ har vi fundet frem til 2 vindere – Vinderne er:

Malene Sander Jensen
Sandra Thonesen

Stort tillykke til jer begge, send os lige en mail på info@hobbyjunglen.dk, eller via en privat besked fra Hobbyjunglens facebook side så vi kan sende jer jeres rabatkoder 🙂

Tak for de mange nye medlemmer der udover de mange gamle alle har deltaget. Dette bliver ikke sidste gang, og allerede nu er vi ved at finde ud af noget lidt større vi kan hygge os med 🙂

Inge: Fagre nye verden med Rangers Dylusions Ink spray farver

Inge: Så fik jeg lige afprøvet og leget med Rangers Dylusion Ink Spray og doodlede lidt ovenpå, det gik såmænd da meget godt.

rangers-dylusion-art

 

dylusion-art2

Er meget positiv overrasket over de flotte klare farver den serie har, så det kunne godt gå hen og blive mine favorit spray maling til når jeg laver mixed media kunst

PS … Nej, der er ikke stavefejl i det jeg har skrevet, det er hvad jeg kalder fuglen

(Brugte materialer: Rangers Dylusions ink spray, Sharpie Paint pen white, Tim Holtz distress marker – Kan alle fås i shoppen.)

Du kan finde farverne hos Hobbyjunglen her

Karina & Søren: Sådan bruger vi Hobbyjunglens vinyl

Karina & Søren: Oktober / november 2012 bevægede jeg mig ind i et helt nyt univers – scrapper universet. Der kom hurtig nye behov til, og maj 2013 var jeg så heldig at jeg fik en Cameo af min mand i 1 års bryllupsgave. Han var fra start rigtig skrap til at sætte mig ind i den, og det grafiske var han langt bedre til end mig.

Vi har efterhånden lavet mange ting på Cameoen og tryllet mange fine kort/æsker osv. frem. Det sidste nye, som vi har kastet os over, er lyssten som spreder hygge på ethvert børneværelse, i stuen, i entreen osv. Det
kræver hjælp fra min mand da han har en stor tålmodighed – men syntes vi i fælleskab får tryllet nogle fine lyssten frem.

Fremgangsmåden er : Man køber selve stenen, som er en glasbyggesten som man feks bruger til at lave brusekabiner af. Man kan købe den i “frosted” eller helt klar – vi har valgt at købe klare sten som fåes i Silvan på tilbud til 120 kr. for 10 stk. Vi har så købt en spray med “frost” og så “froster” vi selv forsiden af stenen. Bagefter borer man et hul (8 mm glasbor – ligeledes købt i Silvan) på bagsiden af stenen, så man kan putte den batteridrevne lyskæde ind i stenen – selve tænd- og slukknappen sætter man så fast på bagsiden med dobbeltklæbende tape, så man kan tænde og slukke. Så skærer man motivet i noget fint vinyl som vi feks har købt i mange flotte farver hos Hobbyjunglen og det er rigtig dejligt, da man kan købe det i de mål man ønsker. På selve kanten af stenen har vi sat filt omring og bundet med twin snor og perler i enderne – alt efter om det er til piger eller drenge.

Et spændende univers hvor jeg / vi helt sikkert ikke er færdige med at opdage nye og spændende ting, som Cameoen kan trylle frem – og vi er først lige begyndt med vinylen.

Du kan finde hobbyjunglen’s vinyl her