Anne: Min scrap historie

avatar_94_1369936949Jeg startede med at lave scrapbooking for 13 år siden, mens jeg boede I USA i et halvt år. I min første værtsfamilie, var moderen en habil scrapper og gav mig i fødselsdagsgave, en lille scrapbog om mit ophold hos dem.

2-IMG_3552

Albummet fra min værtsmor.

Jeg har altid været en meget kreativ person, så det lå lidt i kortene for mig allerede der, at det vist var noget jeg skulle have fingrene i. Men jeg skulle kun bo en måned ved hver værtsfamilie, og de næste to værtsfamilier var ikke scrappere.

Jeg skulle så de sidste 3 måneder, bo hos 3 værtsfamilier i Utah, som jo er staten hvor scrapbooking startede. Min første familie her, tog mig med til en scrapbooking messe, som var nok dobbelt så stor som convention i Middelfart og SÅ var jeg solgt.  De sidste to familier jeg boede hos var heldigvis også scrappere og fik guidet mig ind til hvad jeg skulle købe, så jeg fik købt alt det grundlæggende og en del mere. 😀 Jeg var jo godt klar over at man ikke kunne købe scrapbooking ting i Danmark – endnu… Jeg startede på min allerførste scrap album over mit ophold i USA, som jeg stadigvæk nyder at kikke i. Jeg kunne se at mine venner også synes var langt mere interessant end hvis jeg bare havde sat mine billeder i et fotoalbum, fordi at der var historier og forklaringer med.

3-IMG_3554

Layout fra USA opholdet.

Et par år efter begyndte Panduro og andre butikker i Danmark at forhandle nogle scrapting. Min veninde fik mig til at lave en demostration i den butik hun var elev i, Anettes papir og stil i Randers og det var så skønt at se kundernes interesse, for det jeg brændte for.

Nu sidder jeg så her 13 år efter det hele startede, med 8 fuldt udfyldte album og 496 layouts + en masse kort.

 

4-15

Et af mine senere layouts.