Karina & Søren: Sådan bruger vi Hobbyjunglens vinyl

Karina & Søren: Oktober / november 2012 bevægede jeg mig ind i et helt nyt univers – scrapper universet. Der kom hurtig nye behov til, og maj 2013 var jeg så heldig at jeg fik en Cameo af min mand i 1 års bryllupsgave. Han var fra start rigtig skrap til at sætte mig ind i den, og det grafiske var han langt bedre til end mig.

Vi har efterhånden lavet mange ting på Cameoen og tryllet mange fine kort/æsker osv. frem. Det sidste nye, som vi har kastet os over, er lyssten som spreder hygge på ethvert børneværelse, i stuen, i entreen osv. Det
kræver hjælp fra min mand da han har en stor tålmodighed – men syntes vi i fælleskab får tryllet nogle fine lyssten frem.

Fremgangsmåden er : Man køber selve stenen, som er en glasbyggesten som man feks bruger til at lave brusekabiner af. Man kan købe den i “frosted” eller helt klar – vi har valgt at købe klare sten som fåes i Silvan på tilbud til 120 kr. for 10 stk. Vi har så købt en spray med “frost” og så “froster” vi selv forsiden af stenen. Bagefter borer man et hul (8 mm glasbor – ligeledes købt i Silvan) på bagsiden af stenen, så man kan putte den batteridrevne lyskæde ind i stenen – selve tænd- og slukknappen sætter man så fast på bagsiden med dobbeltklæbende tape, så man kan tænde og slukke. Så skærer man motivet i noget fint vinyl som vi feks har købt i mange flotte farver hos Hobbyjunglen og det er rigtig dejligt, da man kan købe det i de mål man ønsker. På selve kanten af stenen har vi sat filt omring og bundet med twin snor og perler i enderne – alt efter om det er til piger eller drenge.

Et spændende univers hvor jeg / vi helt sikkert ikke er færdige med at opdage nye og spændende ting, som Cameoen kan trylle frem – og vi er først lige begyndt med vinylen.

Du kan finde hobbyjunglen’s vinyl her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *