Else: Det var dengang

avatar_54_1367999044Da jeg var barn, fik jeg af vide, at jeg legede. Som voksen siger de samme, at jeg er kreativ.
Jeg selv tror bare aldrig, at jeg er holdt op med at lege, så må andre sige hvad de vil.

Mine bedstemødre lærte mig at hækle, da jeg var 4 år. Resultaterne taler vi ikke om, men jeg kan fortælle, at den fine røde hulkrave jeg havde hæklet til min lillebrors dåbskjole, forsvandt på forunderlig vis. Og den dag i dag, benægter min mor stadig at vide noget om, hvor den blev af.

Til gengæld benægter jeg også, at vide noget om, hvor alle hendes blyanter, sakse og garn forsvandt hen. Men min kusine og jeg tilbragte mange hyggelige timer i deres kælder, hvor vi “legede”

Igennem hele mit liv, har jeg haft et behov for at lege. Hvor mine veninder gik igennem faser med bla. bumser, diskoteker og drenge. Gik jeg igennem faser med bumser, diskoteker, drenge, glasmaling, porcelænsmaling, brodering og meget, meget mere. Jeg var en travl ung dame. – Og selvom jeg aldrig har været utro, indrømmer jeg, at de år var lidt svingene med hensyn til, hvad jeg gad at lege med.

Jeg fik virkelig prøvet mig selv af. Men er det ikke også det, ungdomsårene skal bruges til ???

På et tidspunkt mødte jeg en sød ung mand. Vi flyttede sammen og pludselig fyldte familie, arbejde og venner, de fleste af dagens timer og der blev mindre tid at lege i. Men legebarn var jeg jo stadig, så Jeg sneg mig til at lave papirklip og viktoriansk julepynt, når kæresten ikke var hjemme. Meget ofte med dårlig samvittighed, for det var svært at være den perfekte kæreste, når man havde haft glemt tid og sted, så maden ikke stod på bordet som aftalt –Tja, skal jeg være helt ærlig, så var der ikke engang handlet ind

Efter nogle år brast idylen og jeg flyttede for mig selv. Noget af det første der blev indrettet i mit nye palæ var et legerum, Og i weekenderne legede jeg ofte så længe, at jeg først kom i seng når fuglene begyndte at pippe og solen stod op. Livet var herligt.

Jeg lavede kort af mine papirklip, dette udviklede sig hurtigt til kort af 3d ark. Selvfølgelig med personlig opbygning af baggrunden (lidt udfordring skulle der jo være). Der fandtes jo tusindevis af forskellige ark og det genkaldte søde minder fra dengang jeg var barn og samlede på glansbilleder. Nu var jeg bare blevet voksen og kunne købe dem jeg ville. Jeg samlede på livet løs – og indrømmer, at jeg den dag i dag. Har flere forskellige slags liggende end den lokale hobbyforretning.

De mørke skyer lurede og jeg gik hen og blev alvorlig syg. Energien forsvandt og jeg var i venteposition til hvad fremtiden ville bringe. En veninde syntes, at jeg skulle muntres lidt op og fik mig slæbt med til husflidsmesse. Her mødte jeg en bunke fantastiske mennesker. Tænk sig, at man kunne skabe så mange spændende ting med blot sin fantasi, hænder og tålmodighed.

Der var især en stand som tiltrak sig min opmæksomhed. Et par søde piger demonstrerede en rød maskine, som i løbet af 30 sek. kunne lave det ene motiv efter det andet i karton. Det var jo helt fantastisk. Maskinene hed en Sizzix og min stakkels veninde fik æren af at slæbe den hele vejen hjem til mit palæ.

Inspirationen var oppe igen og jeg manglede nu kun skæreskabelonerne (De hed dies, et underligt navn !!!). Der var kun få, som forhandlede dem i Danmark. Og kun imod forudbestilling, så man skulle vente i flere måneder, før man kunne få sine varer. Rigtig kedeligt, når nu man så gerne ville igang.

Jeg kunne mærke, at jeg var total tændt på den maskine, så jeg måtte bare have nogle dies. Jeg gennemtrevlede internettet på kryds og tværs, og fandt mange forskellige i USA (Jeg vil herigennem gerne bringe en tak og en undskyldning til medarbejderne i Importservice i Post Danmark for de år. Jeg er ret sikker på, at jeg var skyld i, at de var på fast overarbejde )

Alt dette er nu efterhånden en del år siden. De fleste af skyerne er forsvundet og de der er tilbage. har jeg lært at leve med.
Min gamle Sizzix er forlængst gået på pension og jeg har anskaffet mig, en noget mere moderne udgave. I dag sælger stort set enhver hobbybutik i Danmark dies og der kommer hele tiden nye mærker og former til.

Min glæde ved at lege med kort er aldrig forsvundet. Den udvikler sig i takt, med alle de spændende ting der kommer frem på butikkernes hylder og finder næring i de mange inspirerende mennesker, som jeg deler min leg med.